Ægget

Og hvad er det så med de æg?

banner-aegget

Hvorfor maler du dem igen og igen, ens og alligevel forskellige?

 

Æggets facon har altid talt til mig. Æggefaconen er et finurligt værk i sig selv, både med sin ensartethed og forskellighed, ikke to æg er nøjagtig ens. Som ingeniør er jeg særdeles fascineret af, på en gang æggets skrøbelighed og samtidig dets styrke. Æggets facon kan kun beregnes ved hjælp af kompleks matematik. Til trods for dette kan naturen, helt uden ligninger, frembringe et æg igen og igen, ens og alligevel forskellige. Det fascinerer mig.

Når jeg samler et æg op i min hånd, kan jeg ikke lade være med at vende og dreje det. Jeg mærker hurtigt den ro ægget sender til mig. Måske er det bare æggets finurlige facon som virker beroligende, måske en fornemmelse af noget skrøbeligt, en ny begyndelse, noget spændende, der er på vej. Måske et tegn på, at så længe der er æg, er der håb for liv. Nogen værner måske om håbet, andre lader stå til. Alt dette er noget jeg tænker rigtig meget over.

Nogen gange er man nødt til at give slip på noget gammelt, for at noget nyt kan komme til.

Det er en tanke, der ofte popper op i mig, når jeg maler. For at give plads, må vi adskille os fra gamle ting, systemer og mønstre.  Udvikling er at nedbryde og bygge op, lade noget nyt komme til. 

Alt hvad jeg tænker og ser, bliver således omsat til abstrakte æg på mine lærreder og hver gang jeg maler abstrakte æg på mine lærreder, ser jeg alt med nye tænkende øjne.  

En proces jeg ikke kan leve uden.

Marianne Helstrup